Nordkorea, officielt kendt som Demokratiske Folkerepublik Korea (DPRK), præsenterer en unik sag, når det kommer til forholdet mellem skatter og sociale tjenester. I modsætning til mange andre nationer opererer Nordkorea under en centraliseret, statskontrolleret økonomi, hvor traditionelle koncepter om beskatning og social tjenesteydelse får forskellige dynamikker.
Økonomisk Struktur og Beskatning
Nordkoreas økonomi er hovedsageligt planlagt og statskontrolleret. Dette betyder, at regeringen træffer de fleste økonomiske beslutninger vedrørende produktion, investering og distribution. En væsentlig del af denne kontrol er skattesystemet, som, interessant nok, fungerer anderledes sammenlignet med markedsøkonomier. Nordkorea afskaffede officielt direkte beskatning i 1974 under Kim Il-Sung’s regime, selvom der er indirekte former for beskatning og hvad der måske betragtes som skjulte skatter.
For eksempel bidrager virksomheder og enkeltpersoner til staten gennem forskellige midler såsom arbejdskraft og ressourcer. Staten kræver finansiel støtte og ressourcer fra sine borgere og virksomheder, men disse beskrives ofte ikke som skatter. I stedet betragtes de som pligter over for nationen eller patriotiske bidrag. Der genereres også en betydelig mængde indtægter gennem statslige virksomheder, som regeringen har fuld kontrol over.
Social Tjenesteydelse
Som modværdi for disse bidrag yder den nordkoreanske regering en række sociale tjenester, dog ofte ujævnt og utilstrækkeligt på mange områder på grund af landets økonomiske udfordringer. Staten er stolt af at tilbyde tjenester såsom:
1. **Sundhedspleje:** Nordkorea hævder at tilbyde gratis sundhedspleje til alle borgere. Dette system er designet til at sikre, at alle har adgang til lægetjenester, men kvaliteten og tilgængeligheden af pleje kan være begrænset. Mange rapporter indikerer, at hospitaler mangler basale forsyninger og kvalificeret personale.
2. **Uddannelse:** Regeringen tilbyder også gratis uddannelse, hvor der lægges vægt på ideologisk indoktrinering sammen med generel uddannelse. Fra en meget ung alder undervises børn om landets ledere og socialismens dyder, hvilket tjener både en uddannelsesmæssig og politisk funktion.
3. **Boliger:** Staten tildeler boliger baseret på en persons rolle og status i samfundet. Selvom boliger teoretisk set leveres gratis, er der betydelige forskelle i kvaliteten og tilgængeligheden af boliger mellem forskellige regioner og sociale klasser.
4. **Fødevarefordeling:** Officielt skal Public Distribution System (PDS) forsyne alle borgere med fødevarekvoter. Dog har effektiviteten af dette system været alvorligt kompromitteret på grund af kroniske fødevaremangel og økonomiske sanktioner.
Udfordringer og Realiteter
Selvom Nordkorea har disse officielle holdninger, står landet over for betydelige udfordringer. Økonomiske vanskeligheder, delvist som følge af internationale sanktioner og ineffektiviteter i en centralstyret økonomi, har ført til alvorlige mangeltilstande og en sammenbrudende infrastruktur. For mange nordkoreanere er de påståede fordele ved de statssponsorerede sociale tjenester utilstrækkelige.
Uformelle markeder, kendt som “jangmadang”, er opstået som alternative handelssteder og økonomiske aktiviteter. Disse markeder fungerer uden for statens kontrol og udgør en afgørende måde for mange nordkoreanere at skaffe mad, medicin og andre nødvendigheder på og udvisker dermed grænserne mellem den officielle statsøkonomi og mere traditionelle markedsbaserede praksisser.
Konklusion
Forholdet mellem skatter og sociale tjenester i Nordkorea er indviklet og dybt forankret i landets politiske og ideologiske rammer. Selvom skatter i konventionel forstand muligvis ikke eksisterer, er forventningerne til bidrag og den centrale levering af sociale tjenester klare. Der er dog betydelige huller mellem statens løfter og den faktiske levering af disse tjenester, hvilket har ført til fremkomsten af uformelle økonomiske praksisser, da befolkningen søger at supplere det, der tilbydes af staten.
At forstå dette forhold giver afgørende indblik i nordkoreanernes daglige liv og de udfordringer, som et land står over for, der opererer under et unikt og stærkt restriktivt økonomisk system.