Det juridiske system i enhver land afspejler den kulturelle, sociale og politiske kort over dets samfund. For Libyen, landet beliggende ved skillevejen mellem de afrikanske og arabiske verdener, er dets juridiske system ikke anderledes. Landets retssystem er en blanding af italiensk, fransk civilret, egyptisk lov og traditionel islamisk lov (Sharia).
Libyen opnåede uafhængighed i 1951, og siden da har dets love udviklet sig i en kompleks, noget turbulent proces, påvirket af mange betydningsfulde politiske ændringer. I øjeblikket er Libyens juridiske system baseret på lovgivning vedtaget af parlamentet og udøvende forskrifter og dekreter. Sharia, den islamiske lov, har en betydelig indflydelse, især inden for personlig status, familie- og arvelov.
Grundloven er Libyens højeste lov, der garanterer alle borgeres rettigheder og friheder. Den har gennemgået flere ændringer, senest i 2014, hvor et udkast til en forfatning blev foreslået, selvom denne endnu ikke er blevet ratificeret. Grundloven afgrænser magten mellem den udøvende, lovgivende og dømmende magt og udgør dermed grundlaget for Libyens politiske regime.
Libyens retssystem består af tre niveauer: første instans domstole, appeldomstole og Højesteret. Dette pyramideformede system administrerer retfærdighed i civile, kriminelle og administrative sager. Cassationsdomstolen er den højeste ankedomstol i landet.
Forretningslove i Libyen er påvirket af landets dynamiske politiske landskab. I den senere tid har Libyen åbnet dørene for udenlandsk investering, hvilket har ført til en gradvis modernisering af sin kommercielle lov. Libyens Investeringslov nr. 9 fra 2010 opmuntrer både indenlandske og udenlandske investorer til at investere i alle sektorer og giver dem en række incitamenter og beskyttelser.
At drive forretning i Libyen er dog stadig udfordrende på grund af hyppige reguleringsændringer og vedvarende politisk ustabilitet. Verdensbankens rapport om at drive forretning i 2020 rangerer Libyen som nummer 186 ud af 190 økonomier, når det kommer til forretningsegnethed. Ikke desto mindre er der potentielt profitable muligheder inden for sektorer som olie og gas, infrastruktur og telekommunikation.
Virksomheder er underlagt skat i henhold til Libyens skattelov. Der er i øjeblikket to hovedformer for folkeskat i Libyen: indkomstskat og selskabsskat. Libyen har i øjeblikket ikke en forbrugsskat, selvom der har været diskussioner om at indføre en.
At forstå Libyens lov, især dets forretnings- og handelslove, er afgørende for enhver, der ønsker at engagere sig med landet. På grund af vedvarende politisk turbulens og reguleringsændringer er det altid gavnligt at søge professionel juridisk rådgivning, når man navigerer i Libyens juridiske landskab.
Afslutningsvis forbliver retssystemet i Libyen unikt og komplekst og blander forskellige retslige traditioner. Trods udfordringerne kan forståelse heraf give værdifulde indsigter ikke kun i det juridiske, men også i de samfundsmæssige og politiske kompleksiteter i dette fascinerende land.